Letbaneoperatør udskyder møde med Trafikstyrelsen
Aarhus Letbanes operatør, Keolis, har udskudt et møde med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Foto: Free/Aarhus Letbane I/S
Free/Aarhus Letbane I/S
Onsdag skulle Trafikstyrelsen og Keolis, der skal drive Aarhus Letbane, mødes. Det kommer ikke til at ske.
Onsdag var det planen, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og operatøren af Aarhus Letbane skulle mødes efter weekends fadæse. Men mødet er udskudt.
Lørdag skulle letbanen være åbnet under pomp og pragt, men manglende godkendelser aflyste projektet i 11. time.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kunne ikke godkende Keolis' sikkerhedsplaner, og derfor åbnede letbanen ikke.
Tirsdag skrev styrelsen, at man onsdag skulle mødes med Keolis "for at drøfte den videre proces".
- Mødet er udskudt til på fredag på Keolis' foranledning, siger pressechef hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Kim Voigt Østrøm.
Fra Keolis skriver HR- og kommunikationschef Kasper Carstensen:
- Mødet er rykket to dage efter ønske fra Keolis, da vi ønsker at præsentere en færdig plan, indeholdende de punkter, som Styrelsen har påpeget.
Tirsdag fremgik det af en redegørelse fra Aarhus Letbane, at den manglende godkendelse skete på grund af it-problemer hos Keolis samt manglende tillid fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til Keolis Letbanes tidligere sikkerhedschef.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har fortalt, hvilket spejles i redegørelsen, at planerne for hvordan uheld og problemer helt praktisk skal håndteres, "ikke havde den fornødne kvalitet".
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned