Der er skeptikere, som mener, at især Lolland - på grund af de mange tabte færgejobs - står med færre arbejdspladser, når forbindelsen efter 2018 er en realitet.
I Folketidendes serie om "Brobyggerne" advarer en af Folketingets argeste modstandere af forbindelsen i dag i Folketidende om, at der ikke automatisk kommer guld og grønne skove på grund af den kommende bro eller tunnel.
- Jeg vil gerne advare om, at Lolland bare satser på at bygge en bro, og så tror man på, at væksten kommer af sig selv. Det vil jeg gerne advare imod. Faktisk er der jo mange færge-arbejdspladser, der forsvinder, når forbindelsen er færdig, fastslår Enhedslistens trafikordfører Per Clausen.
Per Clausen mener derimod, at Lolland-Falster skulle lægge en strategi, der planlægger vækst og nye arbejdspladser uden at skænke den kommende forbindelse en tanke.
- Jeg synes, man skulle satse på de to ting, som Lolland-Falster er gode til. Nemlig at satse på produktion samt landbruget. Det vil være oplagt at satse på at udvikle projekterne omkring den vedvarende energi, solenergi og så videre. Og så skal man finde ud af, hvordan man endnu bedre kan udnytte den frugtbare jord - Jeg så gerne, at man omstillede landbrugs-produktionen og gik væk fra sukker, siger Per Clausen.
Kim Dahl Nielsen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned