Lollik vinder De Gyldne Laurbær
Foto: Forfatteren Helle Helle.
Forfatteren Helle Helle.
Forfatteren Helle Helle, der stammer fra Rødby, vinder De gyldne Laurbær efter et tæt løb i kampen om prisen.
Den danske forfatter Helle Helle, der stammer fra Rødby-egnen, modtager tirsdag den litterære pris De Gyldne Laurbær for romanen "Dette burde skrives i nutid".
Kenneth F. Pedersen, formand for priskomitéen, mener, at prisen er helt fortjent.
- Det er essensen af en bog med et godt sprog, en god historie - uden at der er fuld fart over feltet - og så er der en masse tankestof mellem linjerne, siger han.
Når det er på plads, understreger han, at der var meget tæt løb i konkurrencen i år.
- Hun har fået omkring 20 procent af stemmerne. Der har været historisk tæt løb i år med mange favoritter, siger han.
Den danske forfatter har især med bøgerne "Rødby-Puttgarden" og "Ned til hundene" både nået et stort publikum og fået fornemme anmeldelser.
Hun er tidligere blevet nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2009 for netop "Ned til hundene".
Den 46-årige forfatter blev desuden den første danske forfatter, der modtog den svenske P.O. Enquists Pris i 2009.
Prisen tildeles en ung forfatter, der er "på vej ud i Europa", og den blev indstiftet på den svenske forfatter og samfundsdebattørs 70-års fødselsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned