Efter to års arbejde er blot 16 af 53 initiativer i regeringens omfattende plan mod radikalisering af unge blevet gennemført, mens resten i større eller mindre grad er ufærdige.
Det viser en gennemgang, som Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget.
Planen skal forebygge, at unge mennesker ender som fanatikere, der er til fare for resten af samfundet.
Blandt de uigennemførte initiativer er blandt andet sportsaktiviteter i belastede kvarterer, undervisning af imamer og andre forkyndere, en kampagne mod diskrimination i nattelivet og en hjemmeside med lødig information om ekstremisme.
Private bureauer oplyser, at en gennemarbejdet hjemmeside for eksempel kan etableres på et halvt år, mens en omfangsrig kampagne kan fremstilles på tre-fire måneder.
Blev regeringens handlingsplan fuldt gennemført, ville den mindske problemet med ekstremisme, vurderer Mehdi Mozaffari, professor i islamiske studier på Aarhus Universitet.
- Man kan ikke sige, at planen fuldstændig kan udrydde radikaliseringen af unge, men den kan reducere antallet, der
radikaliseres, siger Mehdi Mozaffari til Jyllands-Posten.
Socialdemokratiets integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, mener, at regeringen svigter forebyggelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie