Manglende medicin skaber risiko for fejlbehandling
Det er ikke altid, at den ønskede medicin er på hylderne, når lægerne ønsker at bruge den på Region Hovedstadens otte hospitaler. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Lægemiddelindustri forstår ikke medicinmangel på hospitaler. Læger vil have minister til at undersøge sagen.
Hospitalerne i Region Hovedstaden mangler løbende omkring fem procent af de lægemidler, som lægerne på regionens hospitaler gerne vil bruge til at behandle patienterne med.
Det fortæller sygehusapoteker Lars Nielsen fra sygehusapoteket i Region Hovedstaden til Berlingske.
Apoteket er landets største sygehusapotek. Det forsyner otte store hospitaler med 3000-4000 forskellige præparater. Af dem er 200 enten udgående eller i restordre, skriver Berlingske.
Han forklarer, at det ikke altid er de samme lægemidler, men at det skifter løbende.
Det er ifølge Lars Nielsen særligt lægemidler til kræftbehandling og antibiotika, som ikke altid er på lager. Men sommetider er det også "livsvigtig medicin" og anæstesipræparater, der bruges til bedøvelse under operationer.
Han forklarer samtidig, at det er dyrt og kan skabe unødig risiko for fejl, når lægerne ikke kan få de præparater, de normalt arbejder med. De må i stedet finde erstatninger og alternativer.
Selv om Berlingske bringer tal fra Region Hovedstaden, er problemet ifølge apotekeren det samme i de fire andre regioner.
Vicedirektør i Lægemiddelindustrien Henrik Vestergaard siger til Berlingske, at intet tyder på, at det er, fordi der er leveringsproblemer hos originalproducenterne.
- Men vi har taget en første kontakt til både Amgros (regionernes fælles indkøbsorganisation, red.) og distributørerne med henblik på at få afklaret, hvor der er problemer, og hvad vi i givet fald kan gøre for at løse dem, siger han til Berlingske.
Socialdemokratiet på Christiansborg ønsker at få Amgros til at komme med en vurdering af problemets omfang og årsag. Det siger gruppeformand Flemming Møller Mortensen til Berlingske.
Samtidig har Dansk Selskab for Almen Medicin tidligere i Avisen Danmark bedt sundhedsminister Magnus Heunicke om at tage affære.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned