Medieforsker spår graverjournalistikken en stor fremtid

På trods af øget konkurrence blandt medierne og krav om hurtigere nyhedsformidling er graverjournalistikken langtfra på vej i graven.

Fredag løb Berlingske med Cavlingprisen for afdækningen af forløbet omkring landbrugspakken sidste år.

Og den type historier kommer også til at spille en stor rolle fremover, vurderer Frands Mortensen, der er medieprofessor ved Aarhus Universitet.

- De store aviser prioriterer graverjournalistikken meget højt og bruger den til at profilere sig på, lyder det fra medieprofessoren.

- Graverjournalistikken passer godt til dagbladenes måde at være aviser på. Man behøver ikke at fyre det hele af på kort tid, for abonnenterne læser også avisen i morgen og i overmorgen, siger han.

Graverjournalistik, eller undersøgende journalistik, er nødvendig, hvis dagbladene skal opretholde kvaliteten, mener medieprofessoren. Men den er så dyr, at den kun er forbeholdt de største dagblade.

- Der er kun fire-fem aviser i Danmark, der har råd til at gøre det, siger han.

- Men jeg tror, de vil blive ved med det. Selv om der kommer færre penge, kan jeg ikke forestille mig, graverjournalistikken forsvinder. Jeg tror, den vil blive opretholdt og profileret endnu stærkere end tidligere.

Berlingske vandt Cavlingprisen for en omfattende artikelserie om den såkaldte kvælstofsag, der endte med, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) måtte trække sig fra posten

Cavlingprisen er den mest prestigefyldte pris for journalistik i Danmark. Den uddeles ifølge Dansk Journalistforbund til "en journalist eller en gruppe af journalister, der i særlig grad har udvist initiativ og talent."

Medieprofessor Frands Mortensen mener, at den undersøgende journalistik er del af avisernes selvforståelse.

- Det er en af de selvforståede hovedopgaver at være vagthunden over for magtmisbrug. Både når det handler om staten og kommuner, men også over for større virksomheder og store organisationer, siger han.