Metallica tildeles musikverdenens nobelpris
Bandets danske trommeslager, Lars Ulrich, er taknemmelig over at modtage prisen. Foto: Scanpix/Francois Guillot
Scanpix/Francois Guillot
Præmiepengene gives til Metallicas velgørenhedsorganisation, All Within My Hands, skriver gruppen på Twitter.
Den amerikanske heavy metal-band Metallica, hvor danske Lars Ulrich er trommeslager, tildeles den svenske Polarpris, der ofte kaldes musikverdenens nobelpris.
Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Det glæder Lars Ulrich at få prisen og blive placeret i så flot et selskab.
- Det placerer os i fremragende selskab. Det er en flot bekræftelse på alt, som Metallica har gjort de sidste 35 år.
- Samtidig føles det som om, vi er inde i vores bedste periode med mange gode år foran os, siger han ifølge NTB.
Polarprisen er tidligere blevet tildelt blandt andre Paul McCartney, Led Zeppelin og Bob Dylan.
I begrundelsen for valget af Metallica, der har stået på scenen siden 1982 og udgivet ti albums, sammenlignes gruppen med den tyske komponist Richard Wagner og russiske Pjotr Tsjajkovskij.
- Ikke siden Wagners følelsesstorm og Tsjajkovskijs kanoner har nogen skabt musik, der har været så fysisk og rasende, men samtidig tilgængeligt, skriver juryen blandt andet.
Polarprisen lyder på en million svenske kroner. Metallica oplyser på Twitter, at pengene doneres til gruppens velgørenhedsorganisation, All Within My Hands, der blev oprettet for et år siden.
Polarprisen gives årligt til to musikere. Metallica skal dele prisen med Afghanistan National Institute of Music (ANIM).
Prisen overrækkes af den svenske konge, Carl Gustav, 14. juni i Stockholm.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned