Et dansk studie påviste i 2017, at der er 11 procent flere, der får depression, i ugen efter at vi overgår fra sommertid til vintertid, sammenlignet med andre uger på året.
(Arkivfoto). Foto: Johansen, Erik/Ritzau Scanpix
Formand for dansk forening mod sommertid håber, at Donald Trumps ønske om at afskaffe sommertid i USA vil lede til samme forandring i Europa.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
USA's præsident, Donald Trump, bliver muligvis manden, der får afskaffet sommertid.
Det håber i hvert fald formand for Landsforeningen mod sommertid Jørgen Bak.
Trump skrev i december 2024 på sit sociale medie Truth Social, at "sommertid er ubelejligt og meget dyrt for vores nation (USA, red.)".
Klokken 02 natten til søndag sker overgangen fra vinter- til sommertid i Danmark, når urene stilles frem til klokken 03.
Og Jørgen Bak håber, at Trumps melding kan være med til at fremskynde, at sommertid i Europa bliver afskaffet.
Annonce
- Jeg er overbevist om, at hvis man afskaffer sommertid i USA, vil det have stor betydning for, at man også virkelig vil overveje, om man skulle gøre det her i Europa.
Afskaffelse af sommertid vil medføre, at man fremover ikke skal justere sine ure til sommer og vinter, sådan som man gør nu.
Ifølge Jørgen Bak er der sundhedsmæssige problemer forbundet med at skulle stille uret frem og tilbage.
- Det er direkte påvist, at dem, der har tendens til depression, kan opleve det som en udløsende faktor for sygdommen, at det lige pludselig bliver for mørkt, siger han.
Et dansk studie påviste i 2017, at der er 11 procent flere, der får depression, i ugen efter at vi overgår fra sommertid til vintertid, sammenlignet med andre uger på året.
Sommertidens skæbne i EU-landene har i flere år været uvis. Og det er den fortsat.
I 2019 besluttede et flertal i EU-Parlamentet ellers, at hvert enkelt EU-land inden april 2020 skulle tage stilling til, hvad der i givet fald skal afløse de skiftende tider.
En eventuel beslutning om at afskaffe sommertid ligger hos Rådet for Den Europæiske Union, hvor medlemsstaternes ministre mødes.
Det kræver et flertal af EU's medlemslande, hvis sommertiden skal afskaffes.
USA' præsident Donald Trump ønsker at afskaffe sommertid i USA, da det både er dyrt og upraktisk, skriver han på Truth Social (Arkivfoto). Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
EU-formandskabet ligger for tiden hos Polen, som ikke har taget initiativ til at tage sagen op.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned