Motorvejssygehuset skudt ned

Henrik Høegh (V) må føle sig meget alene med sine forhåbninger om et stort nyt sygehus ved motorvejen på Lolland eller Falster som erstatning for de gamle hospitaler.

I hvert fald er der ikke overvældende støtte hos de øvrige lokale folketingskandidater, som folketidende.dk har snakket med.
- Folk er trætte af store sygehuse. Så kontant er SFs folketingskandidat Flemming Bonne fra Nakskov.
- Vi skal også passe på, at blande regionernes ansvarsområde ind i Folketingsvalget, siger Flemming Bonne.

Lennart Damsbo-Andersen (S) er dog lidt mere åben over for sygehusforslaget.
- Regionerne har ingen selvstændige indtægter. Derfor er det også et anliggende for folketingspolitikerne at træffe beslutninger om et nyt sygehus, siger han.
Men at der skal bygegs helt nyt på Lolland-Falster er han dog ikke fortaler for i første omgang.
- Er der penge til det, kan det være det en god ide. Men vigtigst her og nu er at bevare specialisterne på Nykøbing Sygehus, fortæller han.

Lennart Damsbo-Andersens partikollega Vibeke Grave finder ideen om et nyt lokal sygehus spændende.

Hun er dog bange for, at hvis en borgerlig regering vil lave nye sygehuse, så vil de skære i de samlede antal. Og hun mener ikke at et nyt sygehus skal erstatte de gamle sygehuse.

Hvad mener du? Deltag i debatten på folketidende.dk




Henrik Høeghs forslag om et nyt storsygehus ved motorvejen, som erstatning for de nuværende, vinder ikke stor opbakning hos de øvrige lokale folketingskandidater.

Offentliggjort Sidst opdateret