Efter en rædselsfuld juletrafik med masser af aflysninger, forsinkelser og toiletter, der ikke virkede, må DSB's kunder nu igen indstille sig på, at togene i Danmark bare ikke køre til tiden.
Et tog har nemlig beskadiget køreledningen mellem Odense og Middelfart, og det har endnu en gang sendt togtrafikken til tælling.
I første omgang vurderede teknikerne på stedet, at arbejdet kunne være færdigt kl. ca. 18.30 torsdag. Det viste sig imidlertid, at skaden var værre end først antaget, og teknikerne fortsætter nu arbejdet.
InterCityLyntogene er aflyst mellem Århus og København i begge retninger. Samtidig er der forsinkelser på ca. en time på øvrige tog, oplyser DSB på sin hjemmeside.
For at få passagererne frem kobler DSB ekstra togsæt på Intercitytogene.
InterCityLyntogene er aflyst, så der kører færre tog mellem Odense og Fredericia. Her kan der nemlig kun køre dieseltog og kun i ét spor i stedet for to.
Fra Århus mod Aalborg/Frederikshavn kører togene ifølge DSB nogenlunde normalt.
Mellem Fredericia og Kolding opstår der forsinkelser på enkelte regionaltog op til 20 minutter. Intercitytogene til Esbjerg kan også blive forsinket ca. en time.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned