Nøden lurer overalt
Foto: Skippergården i Rødbyhavn blev på rekordtid ombygget til asylcenter. 80 beboere er flyttet ind.Foto: Per Houvby
Skippergården i Rødbyhavn blev på rekordtid ombygget til asylcenter. 80 beboere er flyttet ind.Foto: Per Houvby
Det er tid for barmhjertighed og næstekærlighed på Midt- og Sydlolland på lørdag.
Fodterapeut Laila Kristiansen, Nørrebrogade 18 i Maribo, sætter en lokal indsamling i gang af effekter til trængende børn på børnehjem og i fattige børnefamilier i Kaunas i Litauen. Effekter kan afleveres på Laila Kristiansens adresse.
Samtidig har Lise Damsbo-Andersen og hendes kæreste taget initiativ til en indsamling til asylcentrene på Hvilested i Søllested og på Skippergården i Rødbyhavn med base ved SuperBest på Brovejen og ved SuperSpar i Rødby i tidsrummet klokken 10 til 13.
- Jeg var ikke bekendt med den anden indsamling, men det vidner om at der er behov mange steder og at nøden lurer overalt. Jeg tror også at der i lokalsamfundet er plads til begge indsamlinger, siger Laila Kristiansen.
- I Kaunas i Litauen bor børnefamilier, som mangler stort set alt! De er hårdt ramt. Desuden findes der i samme område et børnehjem, som også mangler rigtig mange ting. Blandt andet helt almindeligt undervisningsmateriale både til boglige fag og til sport. Det er en hjertevarm dansker, som er litauisk gift og selv bor og arbejder i Litauen, som har startet en indsamling til disse børn og deres familier og til børnehjemmet, fortæller Linda Kristiansen.
Lise Damsbo-Andersen har fået positiv respons på sin idé om en indsamling af barnevogne, cykler, legetøj og stoffer til en systue til de lollandske asylcentre.
- Vi har på forhånd fået en rigtig god respons på vores idé om en indsamling til de nye beboere på de to asylcentre i Søllested og Rødbyhavn, og nu går det altså løs på lørdag, siger Lise Damsbo-Andersen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned