Nødhjælp: Tid til handling efter fund af døde i lastbil i Østrig
Det kræver samarbejde og ikke fokus på begrænsede ressourcer at hjælpe flygtninge, mener Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp mener, at der skal samarbejde til for at løse flygtningeproblemet. NGO'er, eksperter og stater må samle deres viden.
Det siger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen torsdag efter fundet af op mod 50 flygtninge i en lastbil i Østrig. De er angiveligt døde af iltmangel.
- Ulykken i Østrig er frygtelig, og det viser os, at flygtningesituationen lige nu er helt ekstraordinær. Derfor er det tid til et opråb og tid til handling, siger Birgitte Qvist-Sørensen til Ritzau.
Med det mener hun, at forskellige aktører skal samarbejde, for Folkekirkens Nødhjælp har ikke alene et svar på problemet.
- Jeg er ekspert på mit område, men jeg kan ikke løse alle problemer. Vi må samle alle de gode kompetencer, siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Ifølge Birgitte Qvist-Sørensen skaber samarbejde ekspertise, og det fokuserer på mulighederne i stedet for begrænsningerne, hvilket hun mener er afgørende for at hjælpe mennesker i nød.
- Vi skal fokusere på, hvad vi kan og ikke, hvad vi ikke kan. Derfor skal vi samle ekspertise frem for at have fokus på, hvor mange eller få flygtninge vi har plads til herhjemme, siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Birgitte Qvist-Sørensen vil ikke tage stilling til, hvor mange flygtninge, der er plads til i Danmark. For den diskussion bringer ingen løsninger med sig, mener hun.
- At snakke om begrænsninger kan ikke redde flygtninge fra at dø i en lastbil. Jeg kan ikke sætte tal på, hvor mange flygtninge vi skal tage imod i Danmark, siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Med denne holdning står hun i kontrast til torsdagens udtalelse fra Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. Modsat Birgitte Qvist-Sørensen mener han, at det er vigtigt at holde sig begrænsningerne for øje for at finde realistiske løsninger.
-Vi har en historisk ubalance mellem det kæmpehøje flygtningetal og migranter og så verdens kapacitet til at give dem beskyttelse og hjælp, sagde Andreas Kamm til Jyllands Posten onsdag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned