Flere af de mest centralt placerede aktører i sagen om hjerneforsker Milena Penkowa er ikke blevet afhørt af Kammeradvokaten i forbindelse med den redegørelse, som bestyrelsen på Københavns Universitet tirsdag brugte til at frikende rektor Ralf Hemmingsen.
Det skriver Politiken onsdag.
Det gælder blandt andet de tre medlemmer af bedømmelsesudvalget, der i 2003 nægtede at antage Penkowas doktorafhandling til forsvar.
De rejste samtidig mistanke om videnskabeligt snyd med rotteforsøg, der siden har vist sig at være baseret på et forfalsket grundlag.
- I modsætning til rektor og andre fra universitetsledelsen har Kammeradvokaten ikke kontaktet os.
- Jeg forstår slet ikke, hvordan man kan undersøge universitetets håndtering og rektors rolle uden at høre det oprindelige bedømmelsesudvalg, siger udvalgets formand, professor Per Soelberg Sørensen til Politiken.
Kammeradvokaten hæfter sig i sin redegørelse ved, at bedømmelsesudvalget ikke ønskede at gå videre med dets mistanker mod Penkowa til det særlige Udvalget vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned