Nu lægger København loft over antallet af el-løbehjul
Siden 17. januar har det været lovligt at køre på cykelstierne på elektriske løbehjul, men nu opstiller Københavns Kommune nye retnignslinjer på området. (arkivfoto) Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Som en et-årrig forsøgsordning sætter Københavns Kommune en grænse på 200 elektriske løbehjul i Indre by.
Elektriske løbehjul har fyldt i gaderne såvel som i debatten, efter at det i januar blev lovligt at køre på dem på cykelstierne.
Men torsdag har Københavns Borgerrepræsentation vedtaget nye retningslinjer, der skal begrænse problemer, der er forårsaget af de omdiskuterede løbehjul.
Retningslinjerne vil betyde, at der kommer begrænsning på, hvor mange løbehjul der må opstilles i de forskellige bydele og udlejes på offentlige steder.
I fremtiden må der samlet opstilles 200 elektriske løbehjul og 200 udlejningscykler i Middelalderbyen, ved stationer og på strøggader.
Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.
I resten af byen bliver grænsen på 3000 elektriske løbehjul og 3000 cykler. Retningslinjerne er en del af en et-årig forsøgsordning.
Det glæder Karina Vestergård Madsen, der er fungerende teknik- og miljøborgmester (EL), at retningslinjerne er blevet vedtaget.
- Hvis man bevæger sig rundt i København i de her dage, så kan man se, at der er kommet mange el-løbehjul også i Indre By, hvor pladsen er trang.
- Det er vigtigt for os som politikere at sikre trafiksikkerhed, og at det er nemt at komme frem. Hvis vi ikke opstillede nogle regler for, hvor mange løbehjul, der må stå i Indre By, så ville der meget hurtigt komme mange, mange flere, end der er nu.
Det vil blive leverandørernes ansvar, at deres elektriske løbehjul og cykler kun kan udlejes fra de områder, hvor kommunen har givet en tilladelse.
Forvaltningen vil nu tage kontakt til de virksomheder, som har vist interesse for at opstille deres køretøjer. De vil har blive orienteret om muligheder for at søge tilladelse til at opstille dem i København.
Teknik- og Miljøforvaltningen forventer at kunne åbne for ansøgninger i den kommende uge. Men grundet ansøgningsprocessen anslår forvaltningen, at der sandsynligvis vil gå to måneder, før reglerne får en egentlig effekt.
Kommunen oplyser, at der vil bliver lavet en status på forsøgsordningen i første kvartal af 2020.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned