Ny direkte togforbindelse indvies mellem Næstved og København
Den nye forbindelse mellem Næstved og København skal forkorte rejsetiden for passagerer mellem eksempelvis Haslev og København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En direkte togforbindelse fra Næstved over Køge Nord til København skal skabe mere stabilitet på strækningen.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Tirsdag morgen fløjter Ole Vive, borgmester i Faxe Kommune, afgangssignalet for et særligt tog fra Haslev Station.
Toget er det første på en ny togforbindelse mellem Næstved og København.
Den nye forbindelse er blevet mulig, efter at Trafikstyrelsen har godkendt Banedanmarks nye digitale signalsystem.
- For pendlerne på mellemstationerne mellem Næstved og Køge Nord betyder det, at de nu vil få en direkte adgang til København, siger Robert Hansen. Han er formand for Næstved Pendlerklub.
Indtil nu har den eneste direkte forbindelse mellem Næstved og København kørt over Roskilde.
Annonce
Passagerer på stationer mellem Næstved og Køge har derfor skulle skifte tog i Køge, hvis de skulle til København.
- Vores kunder, der rejser mellem eksempelvis Haslev og København, sparer en halv times transport om dagen og slipper for at skifte tog undervejs, siger Per Schrøder, driftsdirektør i DSB, i en pressemeddelelse.
Hos Banedanmark håber man, at det nye signalsystem vil betyde færre forsinkelser.
- Det gamle sikringsanlæg er den enkeltstående største årsag til forsinkede tog i Danmark, siger signaldirektøren i Banedanmark, Janus Steen Møller, i en pressemeddelelse.
- Derfor vil udskiftningen også af den årsag komme passagererne til gode. Men som med andre systemer vil der selvfølgelig være en indkøringsperiode.
Hos pendlerne er håbet ligeledes, at ændringen fremover vil betyde færre forsinkelser.
- Helt overordnet håber vi, at det nye signalsystem vil betyde, at der bliver væsentlig større stabilitet og sikkerhed på strækningen, siger Robert Hansen.
Det nye signalsystem hedder European Rail Traffic Management System (ERTMS). Det skal harmonisere signalsystemerne i hele Europa.
De næste strækninger, som Trafikstyrelsen skal godkende til at benytte det digitale signalsystem, bliver Esbjerg-Holstebro og Skjern-Herning.
Indtil nu har den eneste direkte forbindelse mellem Næstved og København kørt over Roskilde. Passagerer på stationer mellem Næstved og Køge har derfor skulle skifte tog i Køge, når de skulle til København, men det behøver de ikke fremover. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
/ritzau/
Administrerende direktør hos DSB, Flemming Jensen, i forbindelse med at DSB og Banedanmark indvier ny direkte togforbindelse til København via Haslev og Køge Nord, fra Næstved Station. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
DSB og Banedanmark indvier en ny direkte togforbindelse til København via Haslev og Køge Nord fra Næstved Station. Indtil nu har den eneste direkte forbindelse mellem Næstved og København kørt over Roskilde. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie