Den nye chefredaktør på Politiken, Bo Lidegaard, var en stor beundrer af forgængeren, afdøde Tøger Seidenfaden.
- Jeg var som mange andre en stor beundrer af Tøger Seidenfaden. Der bliver ikke tale om et opgør med hans epoke, men jeg kommer selvfølgelig til at gøre det på min måde, siger Bo Lidegaard til Ritzau.
For nylig fik han den henvendelse, der betød, at han tirsdag starter som Politikens nye chef. Han kunne ikke sige nej.
- Jeg kommer med stor lyst til at videreføre og forny, men jeg har ikke noget program for, hvad der skal ske, siger han.
Bo Lidegaard synes ikke, at springet fra de ministerielle kontorer til hjørnekontoret på Rådhuspladsen er stort
- For mig samler det faktisk ting, jeg har lavet før. Jeg har altid interesseret mig for, hvordan samfundet udvikler sig, og hvordan vi gebærder os. Jobbet på Politiken giver mig en fantastisk platform for at følge det spor, siger Bo Lidegaard.
Han mener, der vil være behov for nyheder, nyhedsformidling og synspunkter lang tid fremover.
De elektroniske kommunikationsformer kommer til at spille en større rolle. Det gør de allerede. Avisen skal ses som en bred betegnelse for det at formidle nyheder og synspunkter professionelt.
- Den kerneydelse vil der fortsat være behov for, siger Bo Lidegaard.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned