Nyt studie afslører: Det kan øge risikoen for førtidspension

Forestil dig, at du er i gang med din daglige rutine som social- og sundhedshjælper (også kaldet SOSU-hjælper) på et ældreplejecenter. Du ved, at du i løbet af dagen kommer til at mærke smerten, du ofte har i din ryg.

Tænker du, at du ikke kan holde smerten ud, når den rammer, eller går dine tanker mere i retning af, at du kender smerten og nok skal klare den?

Hælder du mod første tanke, er du ifølge et nyt studie i større risiko for at gå på førtidspension. Faktisk er risikoen dobbelt så stor.

Det skriver Videnskab.dk.

I studiet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) ses nemlig en sammenhæng mellem, hvordan ældreplejens medarbejdere opfatter egne evner til at føle kontrol i smertesituationer og risikoen for førtidspension.

- De medarbejdere, som har scoret i den lave ende af skalaen ’selvvurderet smertekontrol’, oplever væsentlig højere risiko for førtidspension sammenlignet med medarbejdere, som bedre mener, at de kan kontrollere og har indflydelse på smerten og mestre deres smerter, siger Jonas Ørts Vinstrup, som forsker i arbejdsmiljø og helbred og står bag det nye studie.

Mere end en tilfældighed?

I løbet af 2004 og 2005 besvarede godt 13.000 medarbejdere i ældreplejen et spørgeskema, hvor de blandt andet blev spurgt til selvvurderet smertekontrol.

Blandt respondenterne var 2.257 kvindelige medarbejdere med kroniske smerter i ryg- og/eller nakke-skulder-regionerne. Hos dem har forskerne undersøgt, hvordan respondenterne har vurderet deres smertekontrol, og om de er gået på førtidspension i løbet af de efterfølgende 11 år.

På den måde har de analyseret sig frem til, om der er en såkaldt ‘statistisk signifikant’ sammenhæng mellem selvvurderet smertekontrol og førtidspension – altså en sammenhæng, der ser ud til at være stærk nok til at være mere end tilfældighed.

Troels Staehelin Jensen er professor i neurologi ved Aarhus Universitet og nu pensioneret overlæge ved Aarhus Universitetshospital, og han har i mange år beskæftiget sig med smerter, blandt andet ved Dansk Smerteforskningscenter.

- Traditionelt set har fokuspunkterne for smerter ligget på fysiske omstændigheder og behandlinger. Men vores tanker og holdning til smerter kan også have betydning for, hvordan vi bliver påvirket, og hvor meget vi føler, at vi kan holde til, forklarer professoren.

Fra sammenhæng til årsag

Iben Nørup, som er lektor i socialt arbejde på Aalborg Universitet, har også læst studiet for Videnskab.dk.

Hun påpeger, at korrelation (altså den statistiske sammenhæng) mellem de to parametre ikke er et bevis på, at selvvurderet smertekontrol rent faktisk påvirker risikoen for førtidspension. Der er ifølge hende god grund til at indlede mere forskning på, hvad der påvirker risikoen for eksempelvis førtidspension inden for velfærdssektoren.

- Med det, som vi lige nu ved om årsagerne til hyppigt sygefravær og risiko for førtidspension i sundhedsprofessionerne, mener jeg, at forebyggelsen ligger et andet sted. Jeg tror, at man kommer længere ved at kigge på arbejdsmiljøet inden for ældreplejen. Der er en grund til, at folk får ondt i ryggen, og det vil i længden være en mere gangbar løsning at tage fat her, siger hun.