Kunstner: Dodekalittens sidste sten bliver den største publikumsmagnet

Glem alt om at udfritte kunstner Thomas Kadziola for detaljer om den sidste stenskulptur i Dodekalitten.

Der er hermetisk lukket, og end ikke et første bogstav i stenens navn bliver afsløret før den officielle åbning af det færdige kunstværk den 16. juni i år.

Forventningerne til skulpturen, fortæller han, er dog høje. Skulpturen er til gengæld ret lav.

12 skulpturer

Med den tolvte skulpturs færdiggørelse sætter Thomas Kadziola et punktum for sit årelange arbejde på Dodekalitten.

Han har siden 2010 hugget og hugget for år efter år at færdiggøre de mange skulpturer. Og nu - endelig - står samtlige skulpturer helt klar. Det eneste, der mangler, er lanceringen af den sidste i rækken.

Thomas Kadziola er som nævnt ikke meget for at løfte sløret for synderlig mange detaljer om stenen. Hvad han dog kan afsløre, er at stenen bliver lavere end sine fæller. Hvor de andres hoveder bæres af store søjler, skal den nyeste skulpturs hoved placeres direkte på jorden - uden nogen søjle.

- Det er efter min overbevisning godt, at når man laver tolv skulpturer, så skal de ikke alle være ens. Det er godt at bryde konceptet en smule, siger han.

- Jeg tror, at det bliver den mest fotograferede af stenene, fordi man kan stille sig op foran ansigtet og røre ved læberne og sådan.

Endelig færdig

16 år er der gået fra første til tolvte sten. Snart står kunstneren på den anden side af det årelange projekt - uden flere sten at hugge i. Han slipper dog ikke hjertebarnet helt, mens forventer at turnere rundt med foredrag om Dodekalitten.

Ikke desto mindre har han det ganske fint med, at han snart kan slippe Dodekalitten.

- Det er en befrielse at komme i hus, og det bliver også spændende at komme videre. Det er også det, at jeg ikke længere er bundet til sådan et projekt, selvom det har været fantastisk at få lov til det. Selvfølgelig er der op- og nedture undervejs, men de sidste år har været fantastiske.

- Jeg tror, det bliver spændende at komme videre - og samtidigt er det jo også et afsæt karrieremæssigt at have lavet sådan et værk, siger Thomas Kadziola.