Det sker på Lolland-Falster

In Situ inviterer til kunstudstilling i Reventlowparken. Collage: udsnit fra udstillingens plakat.

Ni kunstnere sætter fokus på ytringsfrihed i historisk herregårdspark

Oplev kunstværker under temaet ytringsfrihed i Reventlowparken i Pederstrup.

Offentliggjort Sidst opdateret

TI/YTR! er titlen på In Situs 10-års jubilæumsudstilling, der åbner lørdag den 30. maj klokken 14 i Reventlowparken i Pederstrup. 

Udstillingen, der handler om ytringsfrihed, vil indeholde værker fra ni forskellige kunstnere.

På udstillingens plakat kan man se hvilke kunstere, der udstiller deres kunstværker.

Værkerne vil bestå af en skulptur/installationsudstilling, der vil være spredt rundt i parken.

Der er fernisering den 30. maj, hvor alle er velkommen.

Der vil blive servereret vin og en godbid i løbet af ferniseringen. 

Mulighed for at møde kunsterne

Ytringsfrihed

Ytringsfrihed har være et samtaleemne i Danmark siden 1700-tallet.

Danmarks første møde med ytringsfrihed var i 1770, da J.F. Struensee indførte trykkefrihed.

Ytringsfriheden blev dog indskrænket igen ad flere omgange indtil 1849. 

1849-grundloven beskyttede dog kun trykkefriheden. Ved grundlovsrevisionen i 1953 blev ordene ”skrift og tale” tilføjet. 

Kilde: lex.dk

Medstifter og primus motor i kunstnerfællesskabet In Situ Lolland, Lotte Madsen, byder velkommen, og bagefter vil tidligere kulturminister Bertel Haarder holde åbningstalen.  

Opsætningen af værkerne begynder fra den 23. maj, hvor publikum har mulighed for at møde kunstnerne.  

Udstillingen i den historiske park kan besøges indtil den 1. oktober 2026. 

Parkens herregård har været hjem for greve og statsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow og hans familie tilbage i 1700-tallet. Parken er anlagt i romantisk, engelsk stil i midten af 1800-tallet, de naturskønne omgivelser byder på smukke søer, gamle træer og plæner. 

Når museet er åbent, kan du købe is og kaffe, og der er mulighed for at leje et kroketspil.