Odense Kommune vil afgøre, om der skal skrues op for varmen
Odense Kommune skruede ned for temperaturen i de offentlige kontorbygninger i oktober sidste år. (Arkivfoto.). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Odense Kommune vil onsdag drøfte, om den skal hæve temperaturen i offentlige kontorer - ligesom i Struer.
Der kan være gode nyheder på vej for de kuldskære odenseanere.
Onsdag vil Økonomiudvalget i Odense Kommune afgøre, om offentlige kontorbygninger i kommunen må skrue temperaturen højere op end 19 grader.
Det skriver TV 2 Fyn.
Som følge af energikrisen anbefalede regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) sidste år, at offentlige kontorbygninger skulle sænke temperaturen til maksimalt 19 grader for at spare på energien.
Anbefalingen er blevet fulgt af Odense Kommune siden 1. oktober og har i den grad givet pote.
Besparelsen i kommunen har vist sig at være større end forventet.
Den realiserede besparelse i elforbrug er på cirka 561.000 kWh fra oktober til november sidste år, viser tal fra Odense Kommune.
Forventningen var dog en besparelse på 233.000 kWh i samme periode.
By- og kulturrådmand i kommunen, Søren Windell (K), håber ifølge TV 2 Fyn, at kommunen kan øge temperaturen på de offentlige kontorer.
- Jeg tror, de fleste har en ekstra trøje på, og det kan altså blive rigtig koldt. Kunne vi skrue op for temperaturen, som jeg hører på vandrørene, at man gør i andre kommuner, så vil jeg også gerne have det, siger han til mediet.
Ligesom Odense Kommune besluttede Struer Kommune i oktober, at temperaturen i de offentlige kontorbygninger skulle sænkes til 19 grader.
Men det blev der ændret på i december, skriver Folkebladet Lemvig.
Nu må kommunens statslige radiatorer stå på 20 grader.
Forklaringen lød dengang fra Jørn Bech Ladekjær, centerchef for teknisk drift og anlæg i Struer Kommune, at en temperatur på 19 grader gav for mange gener.
De ansatte på kontorerne havde det for koldt og sad med tæpper for at holde varmen, sagde han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned