Offentligt ansatte vil have ret til barns første sygedag
FOA varmer op til overenskomstforhandlinger i det offentlige med et krav om ret til barns første sygedag. Foto: /ritzau/Casper Holmenlund Christensen, arkivfoto
/ritzau/Casper Holmenlund Christensen, arkivfoto
Chefer skal ikke have noget at sige, når offentligt ansatte vil holde barns første sygedag, mener FOA.
Offentligt ansatte skal have ret til at holde deres børns første sygedag uden at skulle diskutere med chefen. Det mener Fagforbundet for Offentligt Ansatte, FOA, skriver Politiken.
Forbundsformand Dennis Kristensen siger til avisen, at FOA vil rejse kravet ved de overenskomstforhandlinger, der indledes om to uger.
På det private arbejdsmarked blev det ved forårets overenskomstaftale gjort til en ret for FOA's medlemmer at holde barnets første sygedag.
Arbejdsgiveren må heller ikke tælle det som barnets første sygedag, hvis far eller mor bliver ringet op af pasningsordningen for at hente et sygt barn.
Nu vil FOA rejse tilsvarende krav for offentligt ansatte. Det vil gøre børns sygedage til en ret, der ikke vurderes hos arbejdsgiveren.
Kravet er formuleret som "bedre rettigheder ved barns sygdom" og gælder for offentligt ansatte over en bred kam.
- Vi kan se, at det vores medlemmer oplever som det helt store problem, er at få familie og arbejdsliv til at hænge sammen, siger Dennis Kristensen til Ritzau.
- Man skal først tjekke af hos arbejdsgiverne, om det er i "tjenestens tarv". Det betyder, at man kan få den besked, at man må skaffe sig noget pasning inden for nogle timer, og så skal man møde op.
- Det betyder, at vi får kolleger, der kommer på arbejde, mens deres humør er hjemme hos deres syge barn.
I Norge, Sverige og Finland har lønmodtagere en lovsikret ret til at holde barnets første sygedag.
Det burde også være tilfældet i Danmark, mener Thomas P. Boje, der er professor i sociologi og arbejdsmarked ved Roskilde Universitet. Han mener, at den manglende ret kan læses i statistikkerne.
- Det, vi ser i øjeblikket, er, at flere og flere kvinder i den såkaldte fødedygtige alder går på deltid, siger han til Politiken.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned