Ombudsmanden dropper at se nærmere på sagen om patienter på Herlev Hospital, der ikke har fået at vide, at deres genoplivning er droppet ved hjertestop.
I journalerne benytter hospitalet sig af koderne "Minus EHM" og "Minus ITA" i de tilfælde, hvor det er besluttet ikke at genoplive patienten eller foretage en intensiv behandling
Men i to tilfælde, hvor koderne er blevet benyttet, har Herlev Hospital ikke har oplyst det til patienten, og det er i strid med reglerne.
Sagen har fået Sundhedsstyrelsen på banen, ligesom Herlev Hospital har foretaget en række tiltag for at undgå lignende fejl fremover. Det er på den baggrund, at ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen har besluttet ikke at indlede en undersøgelse.
Han bemærker blandt andet, at informationspligten er blevet indskærpet over for de involverede læger på Herlev. Desuden har Sundhedsstyrelsen bebudet, at den vil komme på uanmeldt besøg på hospitalet for at sikre, at alt foregår efter bogen.
På baggrund af sagerne, som TV2 oprullede, har Sundhedsstyrelsen samtidig valgt at udarbejde en vejledning, der stiller skarpt på hospitalernes informationspligt. Denne vil ligge klar i løbet af et par måneder.
Ombudsmanden har bedt om at blive orienteret om vejledningen, når den er udarbejdet.
Da sagen kom frem tidligere på året, rasede foreningen Danske Patienter over, at patienterne ikke havde modtaget informationen om koderne.
De mange tiltag, som efterfølgende er sat i værk, har imidlertid hjulpet på formand Lars Engbergs humør.
Derfor ser han heller ingen grund til, at ombudsmanden sætter en undersøgelse i gang.
- Der er lavet en række tiltag for at gøre vejledningen klarere. Da Herlev-sagen dukkede op, var denne tydeligvis ikke særlig kendt hos lægerne, siger Lars Engberg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned