Organisation: Danmark får mest af egen udviklingsbistand
Danmark ligger i top af lande, der giver mest udviklingsbistand, men vi får for meget selv, lyder kritik.
Det er fint, at Danmark er blandt de lande, der giver mest i udviklingsbistand, men vi modtager alligevel for meget selv.
Det mener Morten Emil Hansen, seniorrådgiver hos udviklingsorganisationen Ibis. Kritikken kommer på baggrund af den foreløbige rapport for 2015 om udviklingsbistand fra organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).
- Selv om Danmark forsat er blandt de lande, som giver mest i udviklingsbistand, er der færre danske penge til verdens fattigste lande. Vi er klart den største modtager af vores egen udviklingsbistand, siger Morten Emil Hansen.
Ifølge Ibis afslører OECD-opgørelsen nemlig ikke, at meget af den samlede danske udviklingsbistand i 2015 går til modtagelse af flygtninge. Ifølge Ibis er det 19,6 procent af den samlede bistand, mens det i 2014 var 8,5 procent.
- De historiske besparelser på dansk udviklingsbistand fremgår ikke af OECD-opgørelsen.
- Danmarks reelle udviklingsbistand for 2015 ender på 0,73 af bruttonationalindkomsten (BNI), og det placerer derfor Danmark på en femteplads efter Sverige, Norge, Luxembourg og Holland, siger Morten Emil Hansen.
Rapporten viser, at Danmark sammen med netop de lande lever op til FN's målsætning om, at verdens rige lande skal give mindst 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand.
Ifølge OECD's officielle opgørelse endte dansk udviklingsbistand på 0,85 procent af BNI i 2015. Men den danske udviklingsbistand blev ifølge Udenrigsministeriet tilpasset, så den endte på 0,73 procent af BNI.
Forskellen på de to procentsatser hænger sammen med, at OECD's tal baserer sig på reelle udbetalinger til verdens fattigste. Finansloven er derimod baseret på tilsagn om bevillinger i det pågældende år, mens selve udbetalingerne typisk falder over flere år.
Spørgsmål: Danmark står jo ret godt, så hvorfor er det så kritisk, mener du?
- Vi mener, at udviklingsbistanden er skabt for at hjælpe fattigdomsbekæmpelsen og ikke til hjælp i vores egne områder.
Ifølge udenrigsminister Kristian Jensen (V) er der grund til at være glad på baggrund af opgørelsen.
- Vi kan være stolte af at tilhøre gruppen af lande, der lever op til FN's målsætning. Det gjorde vi sidste år, det gør vi i år, og det vil vi gøre igen til næste år, siger han i en pressemeddelelse.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned