Øvelse afslører sårbarheder i det danske kriseberedskab

Sidste år blev Danmark ramt at en atomulykke.

Heldigvis var det blot en kriseøvelse. Men øvelsesangrebet viste, at det danske kriseberedskab har nogle svagheder, som myndighederne bør tage alvorligt.

Det viser evalueringsrapporten af kriseøvelsen Krisøv 2015. Over 500 personer i fordelt på over 30 myndigheder, nyhedsmedier og ambassader deltog sidste år i øvelsen.

Det er særligt problematisk, at øvelsen afslørede, at der går alt for lang tid, før krisestyringssystemet er oppe i omdrejninger og for alvor kan håndtere en alvorlig situation.

- Der gik for lang tid, før der blev skabt et overblik over, hvad der var sket, og før ressourcerne blev koordineret, fortæller Mads Ecklon.

Han er krisestyringsekspert og kontorchef for Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring ved Beredskabsstyrelsen.

- Det betyder, at krisehåndteringen bliver mindre effektiv, end vi gerne vil have. Man bliver nødt til at være klar til at håndtere den situationen, der rammer, med kort varsel, siger han.

Øvelsen gik ud på, at ministerier, styrelser og udenlandske ambassader skal koordinere deres beredskabsplaner og øve deres evner til at samarbejde, krisekommunikere og koordinere under en krise. Den gentages hvert andet år.

Presset på kriseberedskabet er vokset markant siden forrige øvelse, som var i 2013, fortæller Mads Ecklon.

- Siden sidste øvelse har vi set flere orkaner, oversvømmelser og situationer med smitsomme sygdomme som ebola. Vi har haft terrorangreb i Danmark og en lang række angreb i udlandet, siger han.

- Samtidig er den sikkerhedspolitiske situation i Europa ændret væsentligt siden 2013. Det bliver vi også nødt til at tage i betragtning, når vi taler om krisestyring.

Tidligere scenarier i KRISØV-serien har blandt andet været terror, fugleinfluenza og cyberangreb.