Øvelse afslører sårbarheder i det danske kriseberedskab
Der går for lang tid, før beredskabet er oppe i omdrejninger og for alvor kan håndtere en krisesituation.
Sidste år blev Danmark ramt at en atomulykke.
Heldigvis var det blot en kriseøvelse. Men øvelsesangrebet viste, at det danske kriseberedskab har nogle svagheder, som myndighederne bør tage alvorligt.
Det viser evalueringsrapporten af kriseøvelsen Krisøv 2015. Over 500 personer i fordelt på over 30 myndigheder, nyhedsmedier og ambassader deltog sidste år i øvelsen.
Det er særligt problematisk, at øvelsen afslørede, at der går alt for lang tid, før krisestyringssystemet er oppe i omdrejninger og for alvor kan håndtere en alvorlig situation.
- Der gik for lang tid, før der blev skabt et overblik over, hvad der var sket, og før ressourcerne blev koordineret, fortæller Mads Ecklon.
Han er krisestyringsekspert og kontorchef for Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring ved Beredskabsstyrelsen.
- Det betyder, at krisehåndteringen bliver mindre effektiv, end vi gerne vil have. Man bliver nødt til at være klar til at håndtere den situationen, der rammer, med kort varsel, siger han.
Øvelsen gik ud på, at ministerier, styrelser og udenlandske ambassader skal koordinere deres beredskabsplaner og øve deres evner til at samarbejde, krisekommunikere og koordinere under en krise. Den gentages hvert andet år.
Presset på kriseberedskabet er vokset markant siden forrige øvelse, som var i 2013, fortæller Mads Ecklon.
- Siden sidste øvelse har vi set flere orkaner, oversvømmelser og situationer med smitsomme sygdomme som ebola. Vi har haft terrorangreb i Danmark og en lang række angreb i udlandet, siger han.
- Samtidig er den sikkerhedspolitiske situation i Europa ændret væsentligt siden 2013. Det bliver vi også nødt til at tage i betragtning, når vi taler om krisestyring.
Tidligere scenarier i KRISØV-serien har blandt andet været terror, fugleinfluenza og cyberangreb.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie