OVERBLIK: Det vidste du - måske - ikke om rumrejsen
Astronauterne har valgt en lille lyserød gris som indikator på vægtløshed, og på ISS skal de drikke eget tis.
Livet vil være et andet for Andreas Mogensen og hans astronaut-kolleger, når de letter mod himlen med kurs mod Den Internationale Rumstation.
Her er syv ting, du måske ikke vidste om rummissionen, som er den første med dansk deltagelse.
* Den danske astronaut har mange opgaver og eksperimenter at løse på rumstationen, men hovedformålet med rejsen netop nu er, at det nuværende Sojus-rumfartøj på ISS løber tør for energi. Fartøjet skal erstattes med det, som sendes op onsdag.
* En russisk præst velsigner astronauterne og kaster vievand i hovedet på dem inden opsendelsen. De holder også et minuts stilhed.
* Danskeren, russeren og kasakheren stiger ud af deres bus på vej mod Sojus-raketten, lyner rumdragten ned og tisser på bussens baghjul. Sådan gjorde Jurij Gagarin 12. april 1961, før han blev den først mand i rummet.
* Andreas Mogensen og de andre rumrejsende har blandt andet lært at trække tænder ud, tage blodprøver og analysere hjerterytme. De skal kunne håndtere sygdomme og helbredsproblemer, da der ikke findes en læge på rumstationen.
* Med på Sojus-fartøjet har de tre kolleger en lille lyserød gris - deres maskot på rejsen - som stiger til vejrs og markerer for besætningen, når de rammer vægtløs tilstand. Hver rummission vælger sin egen maskot.
* Missionen hedder Iriss, som er en sammentrækning af navnet på rumstationen ISS og den græske gudinde Iris, som er budbringer mellem himmel og jord. Navnet er resultat af en konkurrence, som ESA og rumrejsen.dk udskrev i 2014.
* Om bord på ISS skal astronauterne drikke deres eget tis - som dog bliver filtreret og renset først. Da opholdet på rumstationen foregår i et vægtløst univers, er vand i det hele taget en svær størrelse at håndtere. Astronauterne vasker sig med klude.
Kilde: Rumrejsen.dk og ESA
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned