Overlæge peger på ulempe ved forslag om hurtigere død
Det skal gøres straffrit for læger at udøve passiv dødshjælp, mener regeringen med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Foto: /ritzau/Ingemann Carsten/arkiv
/ritzau/Ingemann Carsten/arkiv
Formand for Etisk Råd og overlæge støtter forslag om at bremse livsforlængende behandling, men påpeger ulempe.
Det er helt rigtigt, at man skal kunne sige nej tak til livsforlængende behandling, men der er en bagside ved muligheden.
Det mener Gorm Greisen, der er formand for Etisk Råd og overlæge ved Rigshospitalets neonatalafdeling. Han understreger, at han ikke udtaler sig på vegne af Etisk Råd.
- Et meget klart eksempel på et dilemma er en ung mand, der brækker nakken og ikke kan trække vejret selv, som derfor vælger at dø.
- Hvis lægen ved, at det er en fase, og at andre har sat stor pris på livet bagefter trods hjælp fra en respirator, så er det synd, at et menneske fravælger den mulighed, fordi han ikke kan se fremtiden for sig, siger han.
Hans udmelding kommer, efter at Politiken skriver, at regeringen vil sikre, at alvorligt syge patienter får øget medbestemmelse ind i døden.
Til efteråret skal livsforlængende behandling kunne stoppes eller undlades, så døden indtræffer hurtigere.
Forslaget har opbakning fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Gorm Greisen bifalder også forslaget.
- Det skal være helt klart, at hvis man er et voksent menneske ved sine fulde fem, så kan man selv bestemme, om man vil behandles eller ikke behandles for sygdom, siger Gorm Greisen.
Med de øgede behandlingsmuligheder, der findes i dag, peger han på, at skræmmebilledet er at blive holdt i live mod sin vilje med alle mulige kunstige hjælpemidler.
- Hvis man hellere vil dø af sin sygdom, så skal man have lov til det.
Han mener dog, at der er en stor afstand mellem forslaget og aktiv dødshjælp.
- Man taler om etiske relevante forskelle: Det ene er, at man lader noget ske, og det andet er, at man forårsager det, siger han.
Gorm Greisner mener dog ikke, at forslaget skal ses som et stort skridt på vejen indenfor området.
- Det står allerøverst i sundhedsloven, at ingen behandling må foretages mod patientens vilje. Jeg tror derfor, at der er tale om en tydeliggørelse, siger han.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie