Özlem Cekic (SF) og Joachim B. Olsen (LA) skulle onsdag have mødt B. T.s læsere som et led i den fattigdomsdebat, der har kørt siden mandag aften. Men nu har SF'eren aflyst.
Hun har ikke mere at tilføje til debatten, siger hun til bt.dk.
SF'ernes Facebook-profil var tirsdagen rødglødende af kommentarer, der primært vekslede mellem det hovedrystende og det forargede over hendes fattigdomsbesøg hos den enlige mor Carina sammen med Joachim B. Olsen.
Özlem Cekic har erkendt, at hun begik en fejl, da hun udråbte en familie med næsten 16.000 kroner om måneden til rådighed efter skat som "fattig".
Fattigdomssagen opstod, da Liberal Alliances Joachim B. Olsen i slutningen af oktober skrev på Facebook, at det er en hån mod de millioner af mennesker verden over, som sulter, at snakke om fattige i Danmark.
Det fik Özlem Cekic til at love at tage den tidligere kuglestøder med ud i virkeligheden for at besøge økonomisk trængte danskere.
Den tur gik til den enlige mor Carina, som imidlertid viste sig at være et dårligt eksempel for SF'eren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned