Pensionisterne flytter på landet - og bliver der hele året
21.444 danske sommerhuse er nu helårsbolig for pensionister. Det er næsten 6500 flere end for bare ti år siden. (Arkivfoto) Foto: /ritzau/Unger Jan
/ritzau/Unger Jan
Næsten hvert tiende danske sommerhus er nu helårsbolig for pensionister. Og tendensen fortsætter.
Antallet af pensionister med fast adresse i deres sommerhus sætter rekord. Nu er næsten hvert tiende sommerhus beboet af pensionister hele året.
Det skriver Politiken.
Avisen citerer tal fra Danmarks Statistik og Nordea. De viser, at der i øjeblikket er 21.444 sommerhuse, der er fast beboet af pensionister. For 10 år siden var tallet godt 15.000.
Interesseorganisationen Ældre Sagen spår, at udviklingen fortsætter.
- Tendensen bliver formentlig forstærket i de kommende år, når der kommer lempelser af planloven, som gør det lettere at bo permanent i sommerhuset, siger chefkonsulent i Ældre Sagen Olav Felbo til Politiken.
I øjeblikket skal pensionister have ejet deres sommerhus i otte år, før de kan flytte permanent ind i det.
Kommunerne kan dispensere for reglerne efter fem års ejerskab.
Men på Christiansborg tegner der sig et flertal for at lempe reglerne i planloven, så man blot skal have ejet sommerhuset i et år, inden man som pensionist kan gøre sommerhuset til fast bopæl.
- Det vil helt sikkert gøre det mere overkommeligt for flere at anskaffe sig et sommerhus, som de kan flytte ind i permanent. Det er dyrt at have to boliger, siger Olav Felbo.
Det er ikke kun lysten, der får pensionisterne til at vælge et liv i sommerlandet, vurderer en økonom.
- Der er penge at hente. Så det er ikke kun havmåger og naturen, der trækker, men i høj grad almindelig økonomisk snusfornuft, siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea til Politiken.
Hun henviser til, at helårshusene de seneste år er steget væsentligt mere i pris end sommerhusene. Dermed bliver sommerhusene til et økonomisk attraktivt alternativ for mange ældre.
Hun er ikke er i tvivl om, tendensen vil forstærkes de kommende år, hvis planloven lempes.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned