Over en halv million danskere får en pensionisttilværelse uden den store luksus, fordi de er tvunget til at spare op i dårlige pensionskasser, som spilder danskernes hårdt sammensparede pensionskroner.
Det skriver Jyllands-Posten.
1,6 millioner danskere er nemlig bundet til bestemte pensionskasser gennem deres overenskomster og har ikke mulighed for at skifte, hvis pensionskassen er elendig til at administrere pengene.
43-årige Morten Ramsdal, som Jyllands-Posten har talt med, er havnet i landets dårligste pensionskasse, Pensam. Han kan se frem til en opsparing på 1,8 millioner kroner som 67-årig.
Havde han i stedet været kunde hos landets bedste, Industriens Pension, så ville hans pension være dobbelt så stor, og han ville have 8.500 kroner til rådighed hver måned.
Formanden for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), Ole Wehlast, mener, at mange af pensionskasserne aldrig burde være oprettet.
- Man burde have oprettet et stort arbejdsmarkedspensionsselskab for hele LO-området tilbage i 1991, siger han til Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned