Kæntringsulykken på Præst Fjord har været hård ved Lasse Aadal Jensen.
Han var én af de 13 elever fra Lundby Efterskole, der var med på den fatale sejltur i februar.
Lasse Aadal Jensens far, Dan Bernhard Jensen, fortæller nu, hvor skidt det står til med sønnen.
- Min søn er rigtigt hårdt ramt. Han har fået en hjerneskade, lyder meldingen til B.T. fra faderen, der ikke magter at fortælle detaljeret om, hvor alvorlig sønnens skade er.
Syv af eleverne fra ulykkesbåden har været indlagt på Hammel Neurocenter som led i deres genoptræning. Ifølge B. T. s oplysninger er ingen af dem blevet udskrevet endnu.
Lisbeth Kristensen, mor til Malene Thomsen, som var en anden af de hårdest ramte elever, fortæller om den svære hverdag efter ulykken.
- Det er utroligt hårdt, at ens datter skal have hjælp til alt. Hun har svært ved at gå, så hun har skinner på benene. Hun skal også have hjælp til toiletbesøg, til at tage bad og få tøj på. Hun kan ikke engang smøre en rugbrødsmad, siger Lisbeth Kristensen til B.T.
Efter ulykken måtte flere elever fra den forulykkede dragebåd lægges i kunstig koma, da deres kropstemperatur var stærkt nedkølet.
En lærer, der var med på båden, den 44-årige Michael Jørgensen, mistede livet ved ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie