Pragtbille og snyltehveps fundet for første gang under bioblitz
Pragtbillen Agrilus auricollis blev fundet af Linda Kjær-Thomsen i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Foto: Handout / Nationalpark Kongernes Nordsjælland/Free
To arter, der ikke tidligere er registreret herhjemme, er blevet fundet i nationalpark i Nordsjælland.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
To nye arter, der ikke tidligere er registreret i Danmark, er fundet i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Det skriver nationalparken i en pressemeddelelse.
Der er tale om henholdsvis pragtbillen Agrilus auricollis og snyltehvepsen Trigonoderus filatus.
De to arter blev fundet under en såkaldt bioblitz i juni, hvor eksperter i løbet af 24 timer registrerede ikke færre end 1009 forskellige arter.
Der blev ifølge meddelelsen også fundet flere truede og sjældne arter, som kun er observeret herhjemme få gange før. Eksempelvis en stavedderkop og en stylteflue.
Annonce
Fundene vidner ifølge projektleder Lars Rudfeld om nationalparkens naturmæssige potentiale.
- De mange og sjældne fund fra bioblitzen siger noget om nationalparkens naturpotentiale og giver os en basisviden om den natur, vi skal bidrage til at passe på, siger han.
Snyltehvepsen Trigonoderus filatus blev fundet af Oskar Zytnik i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Foto: Handout / Nationalpark Kongernes Nordsjælland/Free
Den fundne pragtbille Agrilus auricollis er seks til otte millimeter og lever under barken på blandt andet elmetræer.
Det latinske navn betyder "den med guldkraven". Det henviser til det metalskinnende skær på forreste del af billen.
Snyltehvepsen er tre til fem millimeter og lægger æg i larver af billen løvgråbuk.
Når ægget klækkes, æder hvelpselarven sin vært op indefra.
Det er et fænomen, der er udbredt i insektverdenen.
Der er fem nationalparker i Danmark, og Nationalpark Kongernes Nordsjælland er med 262 kvadratkilometer den næststørste.
De øvrige fire er Nationalpark Thy, Nationalpark Mols Bjerge, Nationalpark Vadehavet og Nationalpark Skjoldungernes Land.
Derudover er 15 såkaldte naturnationalparker på vej.
Annonce
Det skal være områder, hvor naturen i højere grad end i nationalparkerne får lov til at udvikle sig på sine egne præmisser.
Der skal hverken være kommerciel skovdrift eller landbrug i områderne.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie