Det er ikke ofte, at konkurrenter som Uno-X, Q8, McDonald's og Tulip arbejder sammen. Men det sker, når organisationen Hold Danmark Rent efter sommerferien sætter gang i en kampagne med formålet at gøre noget ved al det affald, som bilisterne smider langs de danske veje.
Og det er ikke kun tankstationer og fastfoodkæder, der kan se idéen i kampagnen. Både Vejdirektoratet, FDM, Volkswagen og Dansk Designcenter er gået ind i samarbejdet.
I en undersøgelse foretaget af Hold Danmark Rent indrømmer seks ud af 10 bilister at have smidt affald ud af vinduet. Det giver et problem med affald langs vejene, der ikke er til at overse.
- Det er jo fantastisk og ret enestående at få folk, som beskæftiger sig med alle aspekter af trafik og bilisme, til at bakke op om sådan et projekt. Det betyder, at vi kommer til at ramme rigtig bredt, og forhåbentlig vil vi kunne se effekten af samarbejdet ved renere vejkanter, siger Anne Holm Hansen, direktør i Hold Danmark Rent.
Ud over at fortælle danske bilister, at de ikke bare skal smide deres skrald ud af vinduet og ud i naturen, vil man også fremstille smarte løsninger til, hvordan de så kan komme af med deres affald.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned