Datatilsynet er gået for vidt med en tilladelse til private udlejere til at sortliste uønskede lejere.
Det siger Lejernes LO, efter at Sammenslutningen af Private Udlejere (SAPU) har fået tilladelse til at føre et særligt register over udlejere, som er sat ud af deres lejligheder, fordi de ikke har betalt husleje, eller fordi de har haft en uafgjort tvist om istandsættelse med deres udlejer.
- Tusindvis af lejere kan nu se frem til at blive blacklistet, så de ikke kan få en lejekontrakt, siger økonom i Lejernes LO Jesper Larsen.
I forvejen har udlejere mulighed for at tjekke dårlige betalere i Riebers, påpeger Jesper Larsen.
- Nu får SAPU lov til at registrere lejere, som udlejeren har sendt en såkaldt ophævelsesskrivelse under trussel om en fogedsag. Og dermed er der for første gang åbnet for en ny slags registrering af sagstyper, siger han.
- Det er en helt ny retstilstand, når der ikke kun er tale om registre over økonomiske mellemværender. Vi bevæger os et skridt videre i retningen af at registrere og overvåge hinanden, siger Jesper Larsen.
Han anker også over, at folk kan blive registreret hos SAPU, hvis de har en uafgjort tvist med en udlejer om istandsættelse efter en flytning.
- Det kan let ende i påstand mod påstand. Og så er det uklart i tilladelsen, om SAPU så skal til at agere som undersøgelsesdommmer. Det forringer retssikkerheden for lejere, siger Jesper Larsen.
Han mener, at lejere også kan skræmmes fra at gå til huslejenævnet med klager af frygt for at havne i SAPU-registret, der drives som en privat virksomhed.
Datatilsynet har tidligere afvist at give tilladelse til sådan et SAPU-register.
- Datatilsynets udtalelse og godkendelse af SAPU Listen betyder, at udlejerne nu systematisk kan registrere og derved advare andre mod lejere, som konsekvent krænker den indgåede lejekontrakt, siger SAPU's indehaver, Mark Jensen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned