Privatskoler tiltrækker flere og flere over hele landet
Folkeskolen bliver i højere og højere grad valgt fra af landets elever, der i stedet foretrækker privatskolerne. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv
/ritzau/Jens Dresling/arkiv
Mange forskellige samfundsgrupper vælger i stigende grad folkeskoler fra og privatskoler til.
Fravalget af folkeskolen bider sig fast over alt. Alle samfundsgrupper valfarter til landets privatskoler - også børn af ufaglærte, viser nye tal.
Det skriver Politiken tirsdag.
Tallene stammer fra en kortlægning af eleverne på landets fri- og privatskoler, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Politiken.
Kortlægningen viser samtidig, at det er en myte, at det kun er akademikerbørn, der går i privatskole.
Faktisk er der i landets tættest befolkede kommuner relativt set flere i gruppen af børn med ufaglærte forældre, der begynder i 1. klasse på en privatskole, end børn af forældre med lange videregående uddannelser.
Og det er interessant, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Politiken.
- Før var det mest akademikerne, der skabte udviklingen. Nu er det også mange af de andre sociale grupper.
- Det er en ny fortælling, som viser, at presset på den danske folkeskole kommer fra mange sider, lyder det fra chefanalytikeren.
Den største stigning sker ifølge Politiken uden for de store byer.
- De nye tal tilfører diskussionen om privatskoler en helt ny dimension. Før var det de store byer, der drev udviklingen, nu er det også oplandet, siger Mie Dalskov Pihl.
Mere end hvert femte barn af forældre uden uddannelse - eller 22,7 procent - i de tæt befolkede byer tager hul på skolelivet på en privatskole. For gruppen af akademikerbørn er denne andel 20,5 procent.
Kortlægningen viser også, at stigningen i andelen af elever, der vælger privatskolen til, er steget med mere end 30 procent over de seneste 10 år.
Og det er netop inden for de seneste 10 år, at udviklingen er gået stærkt:
Mens tilgangen til privatskolerne fra 1997 til 2007 var ganske beskeden - fra 12,1 til 13,5 procent - voksede andelen af privatskoleelever fra 13,5 til 18,3 procent fra 2007 til 2017.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned