Professor om stram aftale: Kommuner må prioritere i velfærden

I flere kommuner vil der næste år være dømt smalhals - og det kan ramme for eksempel skole-, ældre- og dagtilbudsområdet.

Sådan lyder vurderingen fra professor Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, oven på onsdag aftens økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen.

Den ny økonomiaftale giver et løft af servicerammen på 1,3 milliarder kroner.

Men det går hovedsageligt til at dække befolkningsudviklingen, forklarer Houlberg.

Derfor vil kommunerne i 2023 blive tvunget til at prioritere i større omfang end før, vurderer han.

- Selv om kommunerne har fået penge til de flere børn og ældre, så stiger udgifterne samtidig ganske meget til det specialiserede socialområde, siger han.

Kommunernes serviceudgifter dækker over den daglige drift af kommunens serviceproduktion. Det handler blandt andet om skoler, plejehjem og institutioner

Det specialiserede socialområde hører under serviceudgifterne og dækker blandt andet over udsatte børn og unge og voksne med handicap. Her har der været stigende udgifter.

- Derfor vil kommunerne blive nødt til at gennemføre besparelser på andre velfærdsområder, og det kan for eksempel være dagtilbud, ældre eller skole, siger Houlberg.

I onsdagens aftale hæfter Houlberg sig også ved det meget lave niveau i anlægsudgifterne.

I 2023 er der aftalt et niveau på 18,5 milliarder kroner. Sidste års aftale medførte en ramme på 19,9 milliarder kroner i 2022.

Ser man længere tilbage, er årets anlægsramme faktisk også bemærkelsesværdig, mener Houlberg.

- På anlægssiden er aftalen historisk, i den forstand at vi ikke har set en strammere økonomiaftale siden første år efter kommunalreformen i 2007, siger han.

- Og på servicesiden er den i hvert fald strammere, end vi har set i en længere årrække. Men dog ikke så stram som for otte-ti år siden.

Helt konkret må kommunerne nu vælge, hvad der skal bygges - og ikke skal bygges.

- Det handler både om, hvilke typer af anlæg der skal prioriteres og gennemføres, og hvilke der skal udskydes eller helt droppes. For der bliver ikke plads til alt det, som kommunerne måtte ønske at bygge, siger Kurt Houlberg.

/ritzau/

Kriseøkonomi rammer vores velfærd, hvor vi bor: - Meget er udskudt på grund af prisstigninger, så det rammer dobbelt