Prostitution skader uanset hvad det kaldes

Prostituerede kvinder på Vesterbro i København havde i to årtier et fast holdepunkt i Dorit Otzen.

Hos hende og medarbejderne i Reden, der dengang lå på Halmtorvet, kunne de få et måltid mad, en seng at sove i og måske et skub til at forlade miljøet.

Dorit Otzen, som fylder 80 år den 22. august, var indtil 2009 leder af værestedet, som hører under KFUK’s Sociale Arbejde.

Ikke kun de danske og udenlandske kvinder, der havde deres gang i Reden, lyttede til hende. Det gjorde politikerne på Københavns Rådhus og i Folketinget også, når hun fortalte om de følger, det kan få at sælge sig selv.

Hun opfordrede gang på gang til at gøre prostitution ulovligt, ligesom det er sket i Sverige, Norge og Island.

Det var der ikke politisk opbakning til, og i dag er debatten forstummet.

Men Dorit Otzen holder fast, selv om hun er blevet klandret for at være enøjet og ikke anerkende, at nogle prostituerede gør det af lyst og har gode erfaringer.

De tilhører et mindretal, mener hun.

Hun bryder sig heller ikke om, når prostitution omtales som sexarbejde. For prostitution er ikke et arbejde, da det mangler arbejdsmarkedets goder og sikkerhed.

Det er en måde at tjene penge på, som ofte er forbundet med misbrug og vold.

For at klare det er det nødvendigt at træde ud af sin egen krop, og for det betaler man en høj pris.

Dorit Otzen har mødt mange med voldsomme skadevirkninger efter et liv i prostitution. Nogle er så medtagede, at de diagnosticeres med posttraumatisk stress (PTSD).

- Der er altid en årsag til at være i prostitution. Ikke nødvendigvis noget traumatiserende fra barndommen, men der er sket noget, som har gjort det muligt. Det er den erfaring, jeg har gjort gennem mine mange møder med prostituerede.

Dorit Otzen, der er uddannet socialrådgiver, har efter pensioneringen fortsat det sociale arbejde som bestyrelsesmedlem i to krisecentre.

Det ene, Hanne Marie i Roskilde, støtter kvinder i misbrugs- og prostitutionsmiljøet. Det andet, Aris i Søborg, er et tilbud til voldsramte kvinder og deres børn.

Men ellers nyder hun sit otium, som hun deler mellem en lejlighed på Blågårds Plads på Nørrebro og et sommerhus på Møn, hvor hun oprindelig stammer fra.

Her dyrker hun 200 roser, men der er også tid til datteren og de fire voksne børnebørn - to piger og to drenge.

Dorit Otzen er gennem årene blevet hædret med en række priser.

Blandt andet har hun modtaget ugebladet Feminas kvindepris, Den Gyldne Socialrådgiver, Dansk Kvindesamfunds Mathildepris og Spies Fondens Solskinspris.

Fødselsdagen fejrer hun med en dansefest.

/ritzau/

Nynne har haft sex med flere end 1.000 mænd: Nu åbner hun op om tiden i København