Et jordnært program om finansmarkederne, en live-udsendelse om tilblivelsen af en roman og værter med egne holdninger.
Når Radio 24syv bliver skudt i gang fem minutter over midnat, bliver det foruden en midnats premiereudsendelse med kanalens standardprogrammer på menuen.
Men ifølge kanaldirektør Jørgen Ramskov er der grund til at glæde sig - også til standardudsendelserne.
- Vi sender vores standardprogrammer i morgen, fordi det egentlig er dem, vi er gladest for, siger Jørgen Ramskov.
Mads Brügger og Mikael Berthelsen er værter på "Nattevagten" og deres opgave i løbet af den første nat er slet og ret at give et signalement af den nye radiostation.
Derefter er der ikke brug for flere premiereprogrammer på den nye kanal, lyder det fra direktøren, der betegner flere af de nye programmer som "noget absolut nyt".
- Der er mange satsninger. Personligt glæder jeg mig meget til vores eftermiddagsudsendelse, hvor vi debatterer med lytterne. Og så glæder jeg mig til "Globus", der tager fat i internationale forhold, lyder det fra Jørgen Ramskov.
Blandt de særligt bemærkelsesværdige programmer nævner han desuden selv programmet "Den store roman", der følger tilblivelsen af en roman direkte i radioen.
Og så glæder han sig over "Millionærklubben", der stiller skarpt på finansmarkederne og hiver det hele ned i øjenhøjde med lytteren.
Nu glæder han sig bare til at se, om den første udsendelse kommer til at køre på skinner. Men det har Jørgen Ramskov ingen forventning om.
- Lige nu tror vi, at vi har styr på det hele, men det ved man jo, at man ikke har alligevel, siger han og fortsætter:
- Men vi bliver forhåbentligt glædeligt overraskede over, hvor mange der lytter til os.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned