Region Hovedstaden vil mandag vaccinere 30.000 borgere
Mandag 12. april vil Region Hovedstaden ved en storskalavaccination vaccinere over 30.000 borgere på syv vaccinationscentre. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
30.000 borgere i Region Hovedstaden vil få coronavaccinen mandag. Det skal ske ved en storskala-vaccination.
Mandag den 12. april skal vaccinationssystemet i Region Hovedstaden tryktestes. Vaccinationscentre og praktiserende læger i regionen vil forsøge at vaccinere over 30.000 borgere ved en såkaldt storskala-vaccination.
Det skriver regionen i en pressemeddelelse. Også landets andre regioner vil teste deres vaccinationssystemer mandag med en forøgelse af antallet af vaccinationer på en enkelt dag.
Vaccinationscentrene i Region Hovedstaden er klar til testen, lyder det fra Helene Bliddal Dørssing, konstitueret vicedirektør i Region Hovedstadens Akutberedskab.
- Vi udvikler hele tiden arbejdsgangene i vaccinationscentrene, og jeg glæder mig til, at vi igen skal afprøve det i stor skala.
- Regionen har syv vaccinationscentre, og vi deler erfaringer på tværs af centrene, både hvad angår kommunikation, afvikling af kø, tekniske udfordring, indretning af lokaliteter, siger Dørssing i pressemeddelelsen.
Det er første gang, at alle regionens vaccinationscentre er med i en storskala-vaccination. Et nyt lokalt vaccinationssted i Helsingør Kommune tages i brug på dagen for storskala-vaccinationen.
Borgerne, som møder op ved vaccinationscentrene på mandag, vil blive tilbudt coronavaccinen fra medicinalvirksomhederne Pfizer og BioNTech.
Samtidig vil de praktiserende læger i Region Hovedstaden vaccinere 4000 borgere med vaccinen fra Moderna.
Muligheden for storskala-vaccinationen vækker glæde hos regionsrådsformand Sophie Hærstop Andersen (S).
- Det er super positivt, at over 30.000 borgere i hovedstadsregionen bliver vaccineret på én enkelt dag, for det mindsker deres risiko for at blive smittet med corona.
- Samtidig er det et rigtigt vigtigt skridt for genåbningen af samfundet, siger hun i pressemeddelelsen.
Region Hovedstaden oplyser, at der stadig er ledige vaccinationstider til mandag den 12. april for de borgere, som har modtaget en vaccineinvitation.
Sidste gang regionen afholdte en massevaccination - som fandt sted den 26. februar - blev i alt 7500 borgere vaccineret. Det skete i Øksnehallen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned