Champagne og kransekage konkurrerer med mobiltelefonen nytårsaften.
Igen i år var den travleste time den første i det nye år, viser en opgørelse fra TDC. I alt blev der 1. januar klokken 00.00 til 01.00 sendt 1.908.904 sms'er - en stigning på 14,2 procent sammenlignet med sidste år. I samme periode blev der ført 2,51 millioner minutter tale, svarende til en stigning på 15,1 procent i forhold til sidste år. Til gengæld lod de fleste telefonen i fred, da dronning Margrethe først på aftenen holdt sin nytårstale.
- Når folk har spist nytårsmiddag, stiger aktiviteten igen for nærmest at eksplodere i timen omkring midnat, hvor alle har travlt med at ønske familie og venner godt nytår, siger Jesper Theill Eriksen, koncerndirektør for TDC's privatforretning.
Mobilaktiviteten i TDC's mobilnet omfatter foruden selskabets egne kunder også Telmores kunder samt flere andre mindre mobilselskabers kunder. I alt over 40 procent af det samlede antal mobilkunder i Danmark.
En undersøgelse, som YouGov Zapera har lavet for TDC, viser, at tre ud af fire danskere ringer til familiemedlemmer for at ønske godt nytår, mens kun hver tredje også ringer til venner.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie