Hegnet holdt, og Roskilde Festivalens arrangører kan ånde lettet op.
I modsætning til de seneste år, hvor festivalgængerne er væltet ind på campingområdet før tid, gik alt i år som planlagt i de mange timer op til den officielle åbning af festivalens campingareal lørdag aften klokken 18.
- Det er fantastisk. Folk har opført sig roligt og eksemplarisk og er nu ved at slå deres telte op på pladsen, siger Roskilde Festivalens talskvinde, Christina Bilde.
Det er blandt andet gennem dialog med festivalgængerne, at arrangørernes plan om rolige adgangsforhold er gået efter planen, siger hun og understreger, at en del folk de seneste år har fundet hegn-episoderne alt for voldsomme.
I år er der fem indgange og et nyt system, der betyder, at gæsterne har booket plads til en bestemt indgang, hvor de får et midlertidigt armbånd.
Først når gæsterne har slået lejr op i campingområdet, kan de gå tilbage til billetlugerne og få et rigtigt Roskilde-armbånd.
Samtidig har festivalledelsen fordoblet antallet af vagter, der dagen igennem har kunnet tale med gæsterne og danne sig et overblik over situationen, der for en gangs skyld ikke førte til voldsomme scener og et væltet hegn.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned