Københavns integrationsborgmester, socialdemokraten Jakob Hougaard, kalder det skræmmende, at Dansk Folkeparti går efter at overtage hans post efter kommunalvalget den 17. november.
Ifølge en ny meningsmåling står partiet til at få en borgmesterpost, og Dansk Folkepartis politiske leder og borgmesterkandidat i København, Carl Christian Ebbesen, er ikke i tvivl om, at det er integrationsborgmesterens kontor, han helst vil indtage efter kommunalvalget.
- Det vil møde massiv modstand blandt etniske mindretal og blive opfattet som en provokation og en rød klud, for Dansk Folkeparti vil jo ikke integration, siger Jakob Hougaard og minder om, at partiet ikke er med i integrationsforliget i Borgerrepræsentationen.
Samtidig mener han, at vælgerne har krav på at vide, hvad Venstres holdning til DF's ambitioner er.
- En stemme på V er en stemme på DF som integrationsborgmester, siger han med henvisning til VKO-blokken.
Venstres spidskandidat, kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev, vil ikke kommentere Carl Christian Ebbesens ambitioner, men mener ligesom DF'eren, at Socialdemokraterne har spillet fallit på integrationsområdet.
Den kritisk afviser Jakob Hougaard og peger blandt andet på, at 4000 kontanthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund er kommet i arbejde de seneste år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned