S: Tvungen vuggestue er løsning på indvandreres skoleproblemer
Børn skal automatisk skrives op til vuggestue. Det vil betyde, at de lærer bedre dansk, mener Socialdemokratiet. Her ses socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil sammen med gruppeformand Henrik Sass Larsen. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Dresling Jens
/ritzau/Jens Dresling/arkiv
Indvandrere af tredje generation klarer sig lige så dårligt i skolen som første og anden generation.
Det er på høje tid at indføre obligatorisk opskrivning til vuggestue, mener Socialdemokratiet.
Nye tal, der viser, at indvandrere af tredje generation er bagud i skolen sammenlignet med børn med etnisk dansk baggrund, får partiet til at slå et slag for forslaget, som blev lanceret i april.
Det er Jyllands-Posten, der søndag kan fortælle om tallene baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik.
Tredje generation - børn af efterkommere af indvandrere - klarer sig lige så dårligt i skolen som indvandrere af første og anden generation i skolen.
Selv om både de og deres forældre altså er født og opvokset her i landet, skriver avisen på baggrund af tallene.
Set med socialdemokratiske øjne ligger løsningen imidlertid længe før, børnene overhovedet starter i skole.
- Vi skal sætte ind langt tidligere, end vi gør i dag. Børn skal skrives op til vuggestue automatisk, siger socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
- Mere end ti procent af børn kommer aldrig i vuggestue. Allerede der har vi tabt dem sprogligt. Og de indhenter det faktisk ikke.
Partiets forslag handler om at børn automatisk opskrives til vuggestue. Velfungerende familier kan så vælge vuggestuen fra, hvis de hellere vil holde deres barn hjemme.
Spørgsmål: Er I sikre på, at det vil have en effekt?
- Vi kan se i alle undersøgelser, at det har en effekt. Jo tidligere vi kommer ind i familierne, jo tidligere vi laver sprogindsats, jo større er succesraten. Når børnene er tre-fire-fem år gamle, så begynder det at være for sent.
- Det er en gave til de forældre, som selvfølgelig vil deres børn det godt. Men som bare ikke har det danske sprog, der gør, at de kan stimulere deres børn, som de skal, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
- Så når vi siger, at man skal tvinges til at blive skrevet op til vuggestue, så opfatter vi det som et kærligt, men bestemt skub i retning af, at de forældre kan lykkes med, at børnene får den tilværelse, de fortjener.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie