Onsdag aften gik der endelig hul på bylden.
Efter otte måneder blev gigantpuljen i Onsdags Lotto på 155 millioner snuppet. Men håbefulde danskere må forgæves drømme videre. Der var ingen her i landet, der ramte den gyldne kombination af tal.
Men hele seks heldige kartofler ramte plet. Fem nordmænd og én finne kan nu kalde sig multimillionærer og hver sætte 26 millioner kroner ind på kontoen.
Det sker efter, at de ryddede puljen, som ikke har haft en vinder siden maj 2011.
Vindertallene er: 36-26-31-45-25-23
Supertallet: 45
Nordmændene havde spillet 43 procent af det samlede antal spillede rækker til aftenens trækning, finnerne 16 procent, mens de danske spillere tegnede sig for 35 procent.
Forklaringen på at puljen havde vokset sig så gigantisk stor skal findes i, at ingen havde ramt både de seks vindertal og supertallet siden maj sidste år.
Dog matchede supertallet faktisk et af vindertallene i december måned, men her var der ingen af de mange spillere, der ramte alle seks vindertal.
Den hidtil største gevinst blev vundet i foråret 2008, hvor en kunde i en københavnsk Føtex spillede sig til 38,56 millioner kroner
Onsdags Lotto er et samarbejde mellem de nationale lotterier i Danmark, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland, Litauen og Norge.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned