Så er der flere penge til landets pendlere
Foto: Arkivfoto: Polfoto
Arkivfoto: Polfoto
Danmarks mange tusinde pendlerne får næste år flere penge for at tage på arbejde.
Landets 800.000 pendlere kan glæde sig over en tidlig julegave.
Fra årsskiftet stiger både befordringsfradraget til og fra arbejde og den skattefrie befordringsgodtgørelse. Det har Skatterådet netop besluttet.
- Vi har forhøjet satserne, fordi benzinpriserne og andre driftsudgifter er steget, siger Hanne Søgaard Hansen, formand for Skatterådet, i en pressemeddelelse.
Der er ikke fradrag for befordring for de første 24 kilometer pr. dag mellem hjem og arbejde.
Men fra 24 og op til 120 kilometer pr. dag bliver fradraget 2,10 kroner pr. kilometer, og for kørsel fra 120 kilometer og mere bliver satsen halveret til 1,05 kroner pr. kilometer.
I 2011 er befordringsfradraget på 2,00 kroner og 1,00 kroner pr. kilometer. I forhold til 2011 bliver satsen først halveret efter daglig kørsel på 120 kilometer. Det var tidligere 100 km.
Det kommer ikke som den store overraskelse, at der var flere penge på vej til pendlerne.
Bilisternes interesseorganisation, FDM, glædede sig allerede i weekenden over udsigten til et højere kørselsfradrag.
- Det glæder os, hvis Skatterådet i højere grad lader befordringsfradraget afspejle de faktiske udgifter, der er ved at transportere sig på arbejde, sagde chefkonsulent Torben Kudsk til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Man kan få fradrag for befordring, hvis man selv betaler for transport mellem sin arbejdsplads og bopæl.
Også den skattefri befordringsgodtgørelse stiger. I 2012 vil den skattefrie sats op til 20.000 kørte kilometer årligt være 3,80 kroner pr. kilometer. For kørsel ud over de 20.000 kilometer vil satsen være 2,10 kroner pr. kilometer. I 2011 var satserne 3,67 kroner og 2,00 kroner.
Godtgørelse for at bruge egen cykel, knallert, 45-knallert og scooter bliver 0,50 kroner pr. kilometer, hvilket er en stigning på én øre.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned