I kirken er der plads til 350 mennesker, og fordi alle skal have muligheden for at deltage i bisættelsen, opsættes der også højttalere uden for kirken.
Bisættelsen går i gang klokken 10.00, og efter ceremonien i kirken bæres kisten ud og placeres i rustvognen, der kører, så snart alle gæster har forladt kirken omkring klokken 10.55.
Præsten Peter Stentoft, der skal stå for Trøjborgs bisættelse, fortæller, at han ofte talte med Trøjborg, når de mødtes rundt omkring i Horsens by.
Og han var også præsten, der viede Trøjborg.
- Jeg viede Jan, da han blev viet sidste gang. Og jeg har siddet i bestyrelse med ham. Han var en meget omgængelig og seriøs mand, der samtidig var i besiddelse af humor, fortæller han om Horsens afdøde borgmester.
Mellem klokken 11.30 og 14.00 er familie, venner, kolleger og samarbejdspartnere inviteret til mindesammenkomst i spisesalen bag Forum Horsens, mens pressen og de borgere, der måtte ønske det, samles i opvisningshallen i Forum Horsens.
Her vil der være opstillet storskærm, hvor man kan følge dagens taler. Og for Peter Stentoft er det tydeligt, at de fleste i Horsens er påvirket af Trøjborgs død.
- Mange mennesker i byen er berørt af det. Det er noget, der snakkes meget om. Og selvfølgelig snakker folk til mig om det, fordi de ved, at jeg skal begrave Jan, siger han.
- Jeg håber bare, at familien finder trøst i begravelsen, og at Jans minde vil stå godt efter det. Men begravelsen bliver ikke anderledes end en almindelig begravelse. Man må jo bare gøre det, så godt man kan, siger præsten.
Jan Trøjborg fik i søndags et hjertetilfælde under et motionscykelløb, og hans liv stod ikke til at redde. Han efterlader sig fire børn.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned