SAS forventer, at flytrafikken på de store internationale ruter normaliseres i løbet af onsdagen, således at tusindvis af passagerer enten kan komme af sted på ferie eller hjem for at fejre jul.
- Det skulle gerne slå igennem allerede fra morgentimerne, siger pressechefen i SAS, Mikkel Thrane.
Optimismen henter SAS primært i London, hvor en lukket landingsbane i Heathrow ventes genåbnet senest onsdag morgen.
- Trafikken mellem London og København, Stockholm og Oslo Skandinavien har været reduceret med to tredjedele, og det kan selvfølgelig mærkes, tilføjer pressechefen.
London har de seneste dage været den store stopklods i den internationale lufttrafik.
- Men også i Paris og Frankfurt var der tale om kaotiske forhold. Heldigvis giver de seneste meldinger grund til at tro, at trafikken til og fra disse lufthavne ligeledes vil normaliseres i løbet af onsdagen, fortæller Mikkel Thrane.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned