Signalproblemer påvirker tog resten af fredag
Togdriften i store dele af Jylland er fredag fortsat påvirket af signalfejl.
DSB vil køre timedrift på strækningen mellem Aarhus og Aalborg resten af fredag.
Det oplyser DSB's pressevagt til Ritzau.
Både togselskaberne GoCollective, DSB og Nordjyske Jernbaners drift har fredag formiddag været påvirket af, at Banedanmark oplever problemer med det nye digitale signalsystem. Problemerne er i Nordjylland og Midtjylland.
Udfordringerne startede torsdag, hvor togdriften blev helt indstillet i store dele af Jylland.
Også hos GoCollective har man besluttet at køre med færre tog resten af fredag. Det fremgår af selskabets hjemmeside.
Det påvirker strækningerne Aarhus - Viborg, Aarhus - Herning - Struer og Varde - Esbjerg.
Fredag morgen omkring klokken 06.30 oplyste Banedanmark til Ritzau, at man ville køre timedrift på de strækninger i det midt- og nordjyske, som var ramt af problemer torsdag, indtil mindst klokken 12 fredag.
Banedanmark er i gang med at skifte fra det analoge signalsystem til et nyt digitalt system.
Ritzau forsøger at få en kommentar fra Banedanmark.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned