Skeptisk S-minister førte Danmark ind i EU

Ivar Nørgaard, der døde torsdag aften, 89 år, var i mere end en menneskealder en af Danmarks fremtrædende politikere.

Fra 1965 til 1982 var han medlem af samtlige socialdemokratiske eller S-ledede regeringer og sad som minister i sammenlagt 13 år.

For ældre danskere vil han stå som manden, der i 1972 sammen med statsminister Jens Otto Krag førte nationen ind i det daværende EF. Men Ivar Nørgaard selv blev aldrig helhjertet "europæer".

Han fandt det fornuftigst at indtræde i fællesskabet, men bevarede betydelig skepsis over for overnationale tendenser.

Inderst inde så han hellere Danmark som medlem af en nordisk økonomisk union. Det løb var imidlertid kørt, da Nordek-planerne brød sammen i 1970. Ved folkeafstemningen i 2000 om dansk tilslutning til euroen stemte han nej.

Nørgaard var ingen landsfaderlig type som Thorvald Stauning. Hans klare intelligens var parret med en ironisk udstråling, som ofte skabte en vis flimmer omkring ham. Som partisoldat var han trofast, men på egne betingelser.

Den socialdemokratiske overbevisning kom fra barndomshjemmet. Hans far var landskendt som parti- og sognerådsformand i Lyngby, og hjemmet gav i trediverne husly til partifæller, som var flygtet fra Nazityskland.

Ivar Nørgaard blev efter sin eksamen som cand.polit. i 1947 ansat i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, men i 1955 flyttede han til Esbjerg som forstander for Esbjerg Højskole.

I 1961 blev Ivar Nørgaard politisk chefredaktør for Socialdemokratiets dagblad Aktuelt, og nogle år senere administrerende chefredaktør.

Han kom i Folketinget i 1966, valgt for Hvidovre-kredsen, der trofast stemte ham ind ved valg efter valg i de kommende næsten 30 år.

Men han sad allerede i regeringen, da han blev medlem af tinget, for Jens Otto Krag havde i 1965 hentet ham ind som økonomiminister og senere også markedsminister.

Det blev begyndelsen på en mangeårig ministerkarriere, der kun blev afbrudt, når partiet var i opposition. Ivar Nørgaard bestred således poster som minister for udenrigsøkonomi, nordiske anliggender og miljø.

I de indre partikampe placerede han sig mest på venstrefløjen og gav udtryk for nulvækst-tankegange og modstand mod kernekraft, og han gik ind for Norden som atomvåbenfri zone.

I september 1982 sluttede ministerkarrieren, da Anker Jørgensen blev afløst af den konservative Poul Schlüter.

I 1994 sagde Nørgaard definitivt farvel til Folketinget og brugte nu sin energi i kampen for at sikre bedre vilkår for samfundets ældre.

/ritzau/