Slyngelregister har ingen effekt

Siden registret blev etableret i sommeren 2005, har kun omkring 15 firmaer fået inddraget næringsbrevet. Det er rundt regnet to om året.

- Når man ser på, hvad der bliver gennemført af razziaer i fødevarefirmaer, kiosker og pizzeriaer rundt i landet, og hvor mange overtrædelser der bliver afsløret, jamen, så må man bare sige, at det lave antal frakendelser på ingen måde afspejler virkeligheden.

- Det vidner snarere om et system, der ikke fungerer, siger Jonas Wilstrup, politisk direktør i brancheorganisationen Horesta, der selv var en af drivkræfterne bag etableringen af overtrædelsesregistret.

Det er Erhvervsstyrelsen, der bestyrer overtrædelsesregistret, som er en del af Næringsbasen. Her skal alle personer og firmaer, der sælger fødevarer, være registreret, for at de lovligt kan drive deres virksomhed.

Sidste år var langt over 22.000 virksomheder registreret i basen.

Men Erhvervsstyrelsen oplyser ikke, hvor mange personer og firmaer der er indberettet til overtrædelsesregistret med krav om en bøde eller ligefrem en frakendelse af næringsbrevet.

Det tal kender kun de indberettende myndigheder, og det er først og fremmest Skat og Fødevarestyrelsen, lyder meldingen.

I Skat oplyser specialkonsulent Henrik Risegaard Jensen, at ni firmaer har mistet næringsbrevet som følge af skattemyndighedernes indberetninger til overtrædelsesregistret i de syv år, registret har været.

- Om det er succes eller fiasko, det er jo et politisk spørgsmål, siger Jørgen Kruhl Jensen, konsulent i Fødevarestyrelsen, til Politiken.

- Men systemet har også en præventiv effekt: De virksomheder, der er blevet registreret en gang, ved godt, at de risikerer at miste deres næringsvej, hvis de bliver registreret igen, lyder det fra Jørgen Kruhl Jensen.

/ritzau/