De små fag på universiteterne lever et hårdt liv i evig pengemangel.
Men nu får græsk og latin sammen med syv andre mindre sprog- og kulturfag en økonomisk håndsrækning af Københavns Universitets ledelse.
Pengene skal understøtte de uddannelser, som ikke er omfattet af videnskabsministerens småfagsordning. Der er tale om ni småfag, som for de flestes vedkommende, kun udbydes på Københavns Universitet.
- Som landets største universitet har vi en særlig forpligtelse til at sikre et solidt grundlag for forskning og uddannelse inden for alle aspekter af menneskelig erkendelse. Vi har både den fornødne styrke og bredde til at gøre det, forklarer rektor Ralf Hemmingsen.
Ledelsen har besluttet, at de ni humanistiske småfag modtager samme støtte som de fag, som er omfattet af ministerens ordning. Fagene kan dermed hver især se frem til en årlig check på 1,25 millioner kroner.
Rektor Ralf Hemmingsen mener, at det er vigtigt at bevare de små sprog- og kulturfag - også selvom de ikke har mange studerende:
Mange af fagene spiller en stor rolle som grundlag for - eller støtte til - de større fag. Det klassiske eksempel er jo græsk og latin, som både historikerne og teologerne er afhængige af, fortæller Ralf Hemmingsen.
De ni fag omfatter også forsknings- og uddannelsesområder, som fokuserer på særlige politiske brændpunkter eller vækstområder. Det gælder for eksempel tyrkisk og polsk.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie